Hvor mange banker er der i danmark
Spørgsmålet har et svar, men det har også en udløbsdato. Derfor står tallet ikke på denne side —
det står i registret, hvor det er rigtigt på det tidspunkt, du slår op.
Fremgangsmåden tager under et minut. Åbn Finanstilsynets
virksomhedsregister, filtrer på virksomhedstype, og tæl
rækkerne.
Det er den samme handling, enhver anden kilde har foretaget — bare uden mellemleddet og uden
usikkerheden om, hvornår den blev foretaget.
Antal banker i danmark: hvorfor et tal på en side forældes usynligt
Et tal ser ens ud, uanset hvor gammelt det er. Det er problemet.
Står der "der findes omkring 60 banker i Danmark" på en side, kan det have været rigtigt, da det
blev skrevet. Der er ingenting ved sætningen, der afslører, om det var sidste måned eller for fem
år siden — og teksten omkring den er skrevet i nutid.
Fusioner og lukninger sker løbende, og de rammer især den nedre ende af feltet. Et tal, der er
tre år gammelt, er derfor sjældent et par enheder ved siden af; det kan være mere.
Derfor gengiver vi ikke tallet. Vi beskriver, hvordan du henter det, og hvad du skal være
opmærksom på, når du gør det.
Antal pengeinstitutter i danmark: afgrænsningen afgør tallet
Før man tæller, skal man beslutte, hvad der tælles. Tre afgrænsninger giver tre forskellige
tal.
Institutter med dansk tilladelse. Den snævreste kreds, og den, registret
naturligt viser, når der filtreres på type.
Plus filialer af udenlandske institutter. De driver virksomhed her, men har
ikke selv en dansk tilladelse, og tilsynet ligger i vidt omfang i hjemlandet.
Plus grænseoverskridende udbud. Institutter, der udbyder ydelser i Danmark
direkte fra et andet EU-land uden fysisk tilstedeværelse.
Et svar uden afgrænsning er derfor ikke forkert — det er bare ikke sammenligneligt med et andet
svar.
Hvor mange pengeinstitutter: brands eller selskaber
Den anden beslutning er, om der tælles navne eller juridiske enheder. Flere kendte navne på det
danske marked er brands under et større institut, og det ses ikke på navnet.
Det ses på CVR-nummeret, som to brands under samme selskab deler. Slå det op i Det Centrale
Virksomhedsregister på virk.dk, hvis du er i tvivl.
Forskellen er ikke teoretisk. For indskydergarantien tæller selskabet: konti i to brands under
samme institut lægges sammen inden for grænsen.
Udviklingen i antal banker
Retningen har i mange år været den samme: færre og større enheder. Mindre sparekasser og
andelskasser er blevet lagt sammen eller overtaget, og nye institutter kommer sjældent til.
Årsagerne er velkendte. Faste omkostninger til it, regulering og compliance falder tungere på en
lille balance end på en stor, og en tilladelse som pengeinstitut kræver kapital og organisation,
der ikke etableres let.
Finanstilsynet offentliggør selv en årlig
gruppering af kreditinstitutterne efter størrelse, og filerne
går mange år tilbage. Det er den enkleste måde at se udviklingen frem for at læse om den.
Bemærk en navnefælde i det materiale: til og med 2022 hedder filerne "Pengeinstitutterne fordelt
efter størrelse", fra 2023 "Kreditinstitutterne fordelt på grupper". Søger man kun på den gamle
formulering, finder man kun de gamle filer.
Hvad et institut er, når man tæller
Den juridiske enhed er selskabet, og det er den, en tilladelse hænger på. En koncern kan
indeholde flere selskaber med hver sin tilladelse, og et selskab kan drive flere brands.
Tælles koncerner, bliver tallet mindst. Tælles selskaber med tilladelse, bliver det større.
Tælles brands og hjemmesider, bliver det størst.
De tre er ikke lige gode. For spørgsmål om tilladelse og om indskydergaranti er selskabet den
rigtige enhed, fordi det er den, reglerne knytter sig til. For spørgsmål om, hvad der findes på
markedet, kan brands være mere sigende.
Uanset hvad: beslutningen skal træffes, og den skal skrives ned sammen med tallet.
To kilder til det samme tal
Registret og grupperingsmaterialet svarer begge på, hvor mange institutter der er, og de gør
det på hver sin måde.
Registret er levende: det ændrer sig, når en tilladelse gives eller bortfalder, og det viser
situationen lige nu. Grupperingen er et årligt øjebliksbillede, lavet efter et ensartet kriterium
og med et årstal på.
Det gør dem nyttige til hver sit. Vil du vide, hvad der gælder i dag, er det registret. Vil du
se en udvikling, er det grupperingen, fordi de årlige opgørelser er sammenlignelige indbyrdes.
Blander man dem, får man et tal fra det ene år sat op mod et tal fra i dag — og det er en
sammenligning, der ikke holder.
Filialer: hvornår de hører med
En filial af et udenlandsk institut driver virksomhed her, men har ikke sin egen danske
tilladelse. Den er derfor ikke nødvendigvis med, når man filtrerer på institutter med dansk
tilladelse.
Det er ikke en fejl i registret. Det er en konsekvens af, at tilladelsen ligger i hjemlandet, og
at det er hjemlandets myndighed, der fører hovedparten af tilsynet.
For en kunde betyder det, at spørgsmålet om garantiordning skal stilles særskilt: er indskuddene
dækket af den danske ordning eller af hjemlandets. Ordningerne bygger på det samme EU-direktiv, men
administrationen er national.
Bankfusioner danmark
En fusion ændrer tallet med det samme, og den ændrer også, hvad tidligere tal beskrev.
Det har en praktisk konsekvens for dig som kunde, hvis du bevidst har spredt indskud: to
institutter, der bliver til ét, betyder, at dine konti fremover tælles sammen under én grænse for
indskydergarantien.
Du får besked, når det sker, og vilkårene for dine aftaler ændrer sig ikke automatisk. Men
spredningen gør, og den er værd at gense.
Fusioner registreres begge steder: selskabsændringen i virksomhedsregistret, tilladelsen hos
Finanstilsynet. Begge er offentlige.
Hvorfor der sjældent kommer nye til
En tilladelse som pengeinstitut gives efter en vurdering og forudsætter kapital, organisation og
forretningsgange. Ledelsen vurderes særskilt på egnethed og hæderlighed.
Det er en høj tærskel, og den er der med vilje: et institut, der tager imod indlån fra
offentligheden, påtager sig en forpligtelse, der rækker ud over det enkelte kundeforhold.
Konsekvensen for tallet er, at tilgangen er lille, mens afgangen gennem sammenlægninger er
løbende. Det er den mekanik, der giver den nedadgående retning — ikke at institutter går
konkurs.
Fintech, apps og de tal, der ikke tælles med
En del af det, folk oplever som "banker", er ikke pengeinstitutter. Betalingsapps,
e-pengeinstitutter og udbydere af kontooplysningstjenester har deres egne tilladelser og deres egen
kategori i registret.
De optræder derfor ikke i et udtræk af pengeinstitutter, uden at der er noget galt. De er bare
en anden slags virksomhed med en anden tilladelse.
Forskellen betyder noget i praksis: indskydergarantien knytter sig til indskud i et
pengeinstitut. Penge på en betalingskonto hos en anden type udbyder er beskyttet efter andre regler
og ikke af den ordning.
Banker i danmark antal: hvad tallet ikke fortæller
Ikke hvor koncentreret markedet er. Et felt med mange institutter kan være domineret af nogle
få, og det er balancerne, ikke antallet, der viser det. Nationalbankens
statistik rummer de tal.
Ikke hvor mange valgmuligheder du har. En del af feltet henvender sig til bestemte kundegrupper
eller geografiske områder.
Og ikke noget om priser. Dem finder du i prislisterne og i de sammenligningstjenester, sektoren
selv driver og beskriver i sin vejledning om priser.
Hvorfor spørgsmålet stilles
Bag søgningen ligger som regel et af to andre spørgsmål. Enten: er der noget at vælge imellem?
Eller: er markedet ved at forsvinde?
Det første besvares bedre af, hvad der findes i din egen situation end af et samlet tal. Det
andet besvares af udviklingen over tid, som grupperingsmaterialet viser år for år.
Begge er rimelige spørgsmål. De er bare ikke det spørgsmål, et enkelt tal svarer på — og det er
derfor, at svaret "gå ind i registret og tæl" ikke er en undvigelse, men den eneste vej til noget,
der kan bruges.
Hvad tallet bruges til
I de fleste sammenhænge er det ikke antallet, der er interessant, men det, der antydes med det:
er der noget at vælge imellem.
Det spørgsmål besvares dårligt af et tal. En del af feltet henvender sig til bestemte
kundegrupper eller geografiske områder, og en del af navnene er brands under det samme selskab.
Den bedre øvelse er at gå den anden vej: skriv ned, hvad du har brug for, og find de
institutter, der tilbyder det. Så er antallet et resultat frem for et udgangspunkt.
Sådan får du et tal, du kan stå inde for
Skriv afgrænsningen ned, inden du tæller: hvilken type, tælles filialer med, og tælles brands
eller selskaber.
Notér datoen for opslaget. Det er den ene oplysning, der gør din opgørelse bedre end de fleste,
du kan finde færdiglavet.
Og gem afgrænsningen sammen med tallet. Skal du gentage øvelsen om et år, er det den, der gør
de to tal sammenlignelige.
Til sidst: brug tallet til det, det duer til. Det beskriver, hvor mange virksomheder der har en
bestemt tilladelse på en bestemt dag. Det beskriver ikke, hvor meget konkurrence der er, hvor mange
valgmuligheder du reelt har, eller hvad noget koster — og de tre spørgsmål har hver sin kilde.
