Tjek en långiver

Tjek en långiver: tre opslag, få minutter

Denne side er en fremgangsmåde, ikke et værktøj, der slår op for dig. Grunden er enkel: der findes ingen API og ingen dokumenteret samlet download af Finanstilsynets register, så et opslag her ville være en kopi med en ukendt alder.

Myndighedens eget register er rigtigt på det tidspunkt, du åbner det. Det er hele forskellen, og det er derfor vi sender dig derhen frem for at gengive det.

Trin 1: find ud af, hvem du står med

Find det fulde selskabsnavn og CVR-nummeret. De står i vilkårene, i handelsbetingelserne eller i bunden af siden.

Et brand er ikke et selskabsnavn, og et domæne er ikke en virksomhed. Nummeret er den pålidelige identifikator: to sider med forskellige navne og samme nummer er den samme aftalepart.

Står der intet CVR-nummer på en side, der tilbyder lån, er det i sig selv en oplysning. En erhvervsdrivende, der handler online, skal oplyse navn, adresse, e-mail og CVR-nummer, og de skal være lette at finde.

Slå långiver op: hvad du skal bruge

Ét nummer og ét navn. Har du dem, tager resten få minutter — og uden dem kan ingen af opslagene gennemføres med sikkerhed.

Et brand kan skifte, og en hjemmeside kan lukke. CVR-nummeret følger selskabet, og det er derfor den identifikator, en senere henvendelse skal bygge på.

Trin 2: slå selskabet op

Brug Det Centrale Virksomhedsregister på virk.dk. Der står selskabsform, stiftelsesdato, branchekode, ledelse og reelle ejere — og for de fleste selskaber regnskaberne.

Sammenhold nummeret med det, der står i aftalen. Er de ikke ens, har du slået den forkerte virksomhed op.

Trin 3: slå tilladelsen op

Brug Finanstilsynets virksomhedsregister og læs kategorien i rækken. Det er kategorien, der siger hvad virksomheden må — ikke at der findes en række.

En tilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomheder er noget andet end en registrering efter hvidvaskloven. Begge giver en række.

Søg til sidst på navnet blandt myndighedens advarsler. Og husk rækkefølgen: tilladelsen først, advarslerne bagefter.

Finanstilsynet register: hvad det svarer på

Hvem virksomheden er, og hvilken tilladelse eller registrering den har. Ikke hvad den koster, ikke hvordan den behandler sine kunder, og ikke om den passer til dig.

Det er stadig det opslag, der skal foretages først. Et godt tilbud fra en virksomhed, du ikke kan identificere, er ikke et godt tilbud.

Registret rummer også andre typer virksomheder end långivere — forsikringsselskaber, fondsmæglere, betalingsinstitutter og virksomheder med en ren hvidvaskregistrering. Derfor er filteret på virksomhedstype en del af opslaget.

Godkendt långiver: hvad ordet dækker

"Godkendt" er ikke en retlig kategori. Det kan dække alt fra en tilladelse fra en myndighed til en intern beslutning hos afsenderen selv.

Testen er, om påstanden kan efterprøves et sted, afsenderen ikke selv styrer. "Har tilladelse fra Finanstilsynet" kan — i registret. "Godkendt" uden en myndighed efter sig kan ikke.

Det samme gælder logoer og mærker på en hjemmeside. De kan være ægte, og de kan være billeder. Den eneste kontrol, der tæller, er et opslag hos den myndighed, mærket henviser til.

Spørgsmålet "er långiveren godkendt" har derfor et mere brugbart modspørgsmål: godkendt af hvem, og til hvad?

Hvis du ikke finder virksomheden

Det er hverken en anklage eller et bevis. Den kan stå under et andet navn, en anden kategori, eller have tilladelse i et andet EU-land og udbyde her på den.

Spørgsmålet er altså ubesvaret. Næste skridt er at spørge skriftligt: hvilken tilladelse har I, hvilken myndighed har givet den, og under hvilket navn er den registreret?

Finanstilsynet skriver selv, at en virksomhed, der ikke fremgår, ikke har tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser her — og at der så potentielt ingen forbruger- eller investorbeskyttelse er.

Tjek långiver: de fem minutter, der ikke kan tages om

Kontrollen kan foretages, mens en ansøgning ligger klar. Den udskyder ingenting, og den er den eneste del af forløbet, der ikke kan gøres bagefter.

Efter en underskrift er aftalen indgået. Fortrydelsesretten findes ved forbrugerkreditaftaler, men den har en frist og forudsætter, at du opdager noget inden for den.

Derfor er rækkefølgen den samme hver gang: identifikation, selskab, kategori — og først derefter pris og vilkår.

Notér datoen

Et skærmbillede med dato er den billigste dokumentation, der findes på området. Opstår der senere uenighed om, hvad du kunne se, da du indgik aftalen, er datoen det, der bærer den.

Og går noget galt, er vejen udbyderen skriftligt først og derefter Det finansielle ankenævn, som er gratis for forbrugere. Offentlig forbrugerinformation ligger på forbrug.dk.