Tilsynsdiamanten pengeinstitutter: fire pejlemærker, ikke fem
Tilsynsdiamanten er et sæt pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for
pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko. Den blev indført i juni 2010.
Den gældende vejledning er fra 1. juni 2025, og den opstiller
fire pejlemærker:
Summen af store eksponeringer under 175 procent. De 20 største eksponeringer,
opgjort i procent af instituttets egentlige kernekapital.
Udlånsvækst under 20 procent år-til-år, opgjort eksklusive repoer og efter
nedskrivninger.
Ejendomseksponering under 25 procent af samlet udlån og garantidebitorer, målt
på brancherne fast ejendom og gennemførelse af byggeprojekter, opgjort før nedskrivninger.
Likviditetspejlemærke over 100 procent, der måler instituttets evne til at klare
et tre måneders likviditetsstress.
Det femte pejlemærke, der ikke findes længere
Mange tekster om emnet nævner fem pejlemærker og tæller funding ratio med. Det
er forældet: funding ratio udgik med vejledningen gældende pr. 1. juli 2021.
Det er en stille forældelse — den gamle tekst læser stadig rigtigt, og der er ingenting ved den,
der afslører, at den beskriver et regelsæt, der er ændret.
Vejledningen er desuden ændret siden. Med udgaven fra 1. juni 2025 er pejlemærket for
ejendomseksponering opdateret, så det følger Danmarks Statistiks opdaterede branchenomenklatur
DB25.
Tilsynsdiamant for pengeinstitutter: hvad en overskridelse udløser
Ikke en automatisk sanktion. Det er den anden ting, der oftest misforstås.
Et institut, der overskrider et eller flere pejlemærker, kan efter en individuel
vurdering modtage en offentlig risikooplysning. Vejledningen beskriver en
tilsynsstige med flere trin: skærpet overvågning, risikooplysning med samtidig offentliggørelse,
krav om en redegørelse eller en undersøgelse, og i sidste ende et påbud efter § 350 i lov om
finansiel virksomhed.
Pejlemærkerne er altså et signal til tilsynet om at se nærmere på instituttet — ikke en
grænse, det er forbudt at overskride.
Nøgletallene offentliggøres halvårligt, og Finanstilsynet lægger opgørelserne på sin egen side.
De går mange år tilbage og kan derfor læses som en udvikling.
Tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Realkreditinstitutter har deres egen diamant med sine egne
pejlemærker. Den stammer fra anbefalingerne i rapporten om finanskrisens årsager fra
18. september 2013.
Den har fem pejlemærker: udlånsvækst, låntagers renterisiko, begrænsning af afdragsfrihed for
private, begrænsning af lån med kort funding, og store eksponeringer.
Tre af dem trådte i kraft 1. januar 2018; pejlemærkerne for afdragsfrihed og for lån med kort
funding fulgte 1. januar 2020.
Reaktionen er den samme: ingen automatiske sanktioner, men mulighed for en offentlig
risikooplysning efter en konkret vurdering.
Solvenskrav pengeinstitutter
Tilsynsdiamanten er et supplement til kapitalreglerne, ikke en erstatning for dem. Den adresserer
risici, der følger af forretningsmodellen, og som ikke kan imødegås alene med mere kapital.
Kapitalkravene gælder ved siden af og opgøres i forhold til instituttets risikovægtede poster.
Et institut skal altid holde tilstrækkelig kapital til de risici, det påtager sig — også når det
ligger inden for alle pejlemærker.
Nøgletallene står i regnskaberne, som er offentlige på
virk.dk, og Finanstilsynets
størrelsesgruppering gør det muligt at sammenligne institutter
af nogenlunde samme størrelse.
Tilsynsdiamant for pengeinstitutter: hvad den ikke måler
Den måler risikoprofil, ikke kvalitet. Et institut kan ligge komfortabelt inden for alle fire
pejlemærker og stadig være dyrt, langsomt eller besværligt at være kunde hos.
Den måler heller ikke soliditet direkte. Kapitalprocenten og solvensbehovet står andre steder,
og et institut skal opfylde dem uanset, hvor det ligger i diamanten.
Og den siger ingenting om, hvordan enkeltsager håndteres. Det er ankenævnets offentliggjorte
afgørelser, der er kilden til det spørgsmål — ikke et nøgletal.
Hvorfor netop de fire størrelser
Pejlemærkerne er ikke tilfældigt valgt. De er afledt af, hvad der gik galt: høj udlånsvækst på
bekostning af kreditkvalitet, for optimistiske vurderinger af kreditrisici — særligt på ejendomme —
og manglende styring af store eksponeringer.
Det er et mønster, der er set i flere kriser, og diamanten er et forsøg på at gøre det målbart,
inden det bliver et problem.
Likviditetspejlemærket hører til en anden kategori. Det handler ikke om kreditkvalitet, men om
evnen til at klare et stressforløb, og det er sat, så et institut reagerer i tide frem for først,
når det lovmæssige krav er ved at briste.
Hvor du finder tallene
Finanstilsynet offentliggør opgørelser af tilsynsdiamanten halvårligt, og de går mange år
tilbage. De kan derfor læses som en udvikling frem for som et øjebliksbillede.
Institutterne har desuden selv oplysningsforpligtelser i forbindelse med diamanten. Det står i
vejledningens sidste afsnit, og det betyder, at et institut, der ligger uden for et pejlemærke,
ikke kan holde det for sig selv.
Ved siden af står regnskaberne på virk.dk med kapitalprocent
og nedskrivninger. De tre kilder tilsammen giver et billede, ingen af dem giver alene.
Sifi banker i danmark
Nogle institutter udpeges som systemisk vigtige, fordi et sammenbrud ville få store konsekvenser
for økonomien. De skal holde mere kapital end tilsvarende institutter, der ikke er udpeget, og de
skal have planer for genopretning og afvikling.
Det er noget andet end tilsynsdiamanten. Diamanten gælder bredt; udpegningen gælder de få.
Hvilke institutter der aktuelt er udpeget, fremgår af Finanstilsynet. Vi gengiver det ikke:
udpegningen ændrer sig, og vi navngiver ikke virksomheder i lister.
Finanstilsynet tilsyn og de andre værktøjer
Tilsynsdiamanten er ét værktøj blandt flere. Ved siden af står inspektioner, hvor tilsynet går et
institut igennem på et bestemt område, og redegørelserne fra dem offentliggøres.
Der er også stresstest, hvor institutternes modstandskraft beregnes under forudsatte forløb, og
den løbende regnskabskontrol.
Tilsammen giver de et billede, der er mere nuanceret end fire nøgletal. For den, der vil vide
noget om et konkret institut, er inspektionsredegørelserne den kilde, der kommer tættest på en
vurdering — og de er offentlige og daterede.
Hvad en risikooplysning er
Det er en offentlig meddelelse fra Finanstilsynet om, at et institut har en forhøjet risiko på
et bestemt område. Den offentliggøres samtidig med, at den gives.
Den er ikke en dom og ikke et forbud. Den er en oplysning, og den er offentlig netop for at
markedet og kunderne kan kende den.
Det gør den til en af de få kilder på dette område, der både er dateret, konkret og
myndighedsudstedt. Skal man vide noget om et enkelt institut, er det den slags kilde, der bærer —
frem for en gengivelse på tredjepart.
Tilsynsstigen: trinene i rækkefølge
Vejledningen beskriver en stige med flere trin, og de tages ikke nødvendigvis alle.
Først skærpet overvågning, hvor tilsynet følger instituttet tættere. Derefter
en risikooplysning med samtidig offentliggørelse. Derefter krav om en
redegørelse eller en undersøgelse af instituttet. Og i sidste ende et
påbud efter § 350 i lov om finansiel virksomhed.
Hvert trin beror på en konkret vurdering efter den gældende lovgivning. Det er derfor formuleringen
i vejledningen er, at et institut kan modtage en reaktion — ikke at det skal.
Systemiske banker i danmark: hvad udpegningen ikke er
Den er en konstatering af størrelse og betydning for økonomien. Den er ikke en kvalitetsvurdering,
den siger intet om priser, og den siger intet om, hvordan kunder behandles.
Den er heller ikke en garanti fra staten. Reglerne er netop indrettet på, at et institut kan
komme i vanskeligheder, og at konsekvenserne så skal kunne håndteres, uden at resten af systemet
trækkes med.
For en indskyder inden for dækningsgrænsen er beskyttelsen den samme i et udpeget som i et
ikke-udpeget institut.
Solvenskrav pengeinstitutter og det individuelle behov
Ud over de generelle kapitalkrav opgør hvert institut sit eget solvensbehov: hvor meget kapital
der er nødvendig i forhold til netop dets risici. Tilsynet kan fastsætte et tillæg, hvis det ikke
finder opgørelsen tilstrækkelig.
Det er baggrunden for, at to institutter af samme størrelse kan have forskellige krav. Kravet
følger risikoen, ikke balancen.
Nøgletallene offentliggøres i regnskaberne, og afstanden mellem den faktiske kapital og kravet
er det, der i praksis viser, hvor meget luft et institut har. Det er en mere sigende oplysning end
kapitalprocenten alene.
Finanstilsynet tilsyn: hvad det er og ikke er
Det er et systemtilsyn. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne overholdes — kapital, ledelse,
forretningsgange, god skik — og det giver og inddrager tilladelser.
Det afgør ikke din konkrete tvist med et institut. Den hører hjemme hos instituttet selv og
derefter hos Det finansielle ankenævn, og en henvendelse til
tilsynet giver dig ikke en afgørelse i din egen sag.
Omvendt er tilsynet det rigtige sted, hvis spørgsmålet er, om en virksomhed overhovedet må det,
den gør. Sektorens samlede tal findes hos Nationalbanken i
data og statistik, og det enkelte instituts i regnskabet.
Sammenfattet
Tilsynsdiamanten har fire pejlemærker, ikke fem. Funding ratio udgik med vejledningen pr.
1. juli 2021, og enhver tekst, der stadig tæller den med, beskriver et regelsæt, der er ændret.
En overskridelse er et signal, ikke en sanktion. Reaktionen afgøres konkret og kan ende som en
offentlig risikooplysning, en redegørelse eller et påbud — men aldrig automatisk.
Og diamanten står ved siden af kapitalkravene frem for i stedet for dem. Vil du vurdere et
institut, er det de to tilsammen, plus regnskabet, der giver et billede.
