Finanstilsynet giver tilladelser og fører tilsyn på det finansielle område, og formidlingsleddet
hører med — men ikke på én måde. Det afhænger af, hvad der formidles.
Formidling af boligkredit har sin egen lov og sin egen kategori i registret.
Formidling af forbrugslån er reguleret gennem kreditaftaleloven og gennem reglerne
om god skik.
Det er derfor svaret på "skal en låneformidler have tilladelse" begynder med et
modspørgsmål: formidler af hvad?
Her er der en selvstændig regulering. Danske boligkreditformidlere er defineret i
lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere,
LBK nr 1537 af 18/11/2025, og de er omfattet af
bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.
Bemærk lovens navn. Den tidligere udgave hed "lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere" — titlen er ændret, og ældre henvisninger peger på
en lov, der ikke længere hedder det.
Ved siden af står lov om ejendomskreditselskaber,
LBK nr 1539 af 18/11/2025, for den tredje gruppe, der erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler.
Kreditaftaleloven bruger betegnelsen kreditformidler og
stiller krav til, hvad der skal oplyses, når en aftale formidles — herunder om formidlerens rolle
og om eventuelt vederlag.
Selve tilladelseskravet efter
lov om forbrugslånsvirksomheder retter sig mod den, der
udbyder kreditten. En ren formidler yder ikke kredit.
Det betyder ikke, at formidleren står frit. Reglerne om god skik og
markedsføringsloven gælder, og det er Forbrugerombudsmanden,
der fører tilsyn med markedsføringen.
Finanstilsynets virksomhedsregister viser kategorier. En
boligkreditformidler står under sin egen; en finansiel virksomhed under sin; et
ejendomskreditselskab under sin.
En virksomhed, der alene formidler forbrugslån, står ikke nødvendigvis i registret — og det er
ikke i sig selv et problem. Det betyder, at aktiviteten ikke udløser en tilladelse af den type,
registret dækker.
Derfor er "står de i registret" et dårligere spørgsmål her end andre steder. Det bedre
spørgsmål er: hvilken rolle har I, og hvem er långiveren?
At du har med en formidler at gøre. Hvilken rolle den har. Om der modtages vederlag, og fra
hvem. Og hvilke långivere der samarbejdes med, eller om der formidles bredt.
Dertil de almindelige oplysninger om kreditten, der skal gives, inden du binder dig — på et
standardiseret skema, så to tilbud kan sammenlignes.
Oplysningerne skal gives af sig selv. Skal du bede om dem, er det en oplysning om forløbet.
Det bruges bredt i markedsføring, og det er værd at spørge til. Under tilsyn af hvem, og efter
hvilken lov?
En boligkreditformidler hører under Finanstilsynet efter sin egen lov. En formidler af
forbrugslån hører under Forbrugerombudsmandens tilsyn med markedsføring og god skik.
Begge er rigtige udsagn — og de betyder ikke det samme. Det er derfor spørgsmålet "efter hvilken
lov" er mere brugbart end "er I under tilsyn".
Finanstilsynet giver tilladelser på det finansielle område og fører tilsyn med de virksomheder,
der har dem — herunder boligkreditformidlere.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføring og god skik på tværs af brancher, og det er
dér, en vildledende annonce hører hjemme.
Datatilsynet fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, som er en selvstændig
regulering ved siden af begge.
Tre myndigheder, tre spørgsmål. Et forhold kan høre til flere af dem samtidig, og de henviser
som regel videre frem for at afvise.
Datatilsynet og dine oplysninger
En formidler behandler personoplysninger om din økonomi, og det er en selvstændig regulering ved
siden af de finansielle regler.
Du har ret til at vide, hvilke oplysninger der behandles, til hvilke formål, og hvem de
videregives til. Og du har ret til at få oplyst, hvor længe de opbevares.
Det står i samtykket og i privatlivspolitikken. Er samtykket bredere end ansøgningen — til
markedsføring, til videregivelse til samarbejdspartnere — er det en selvstændig beslutning, der
som regel kan fravælges.
Ejendomskreditselskaber: den tredje kategori
Ud over finansielle virksomheder og boligkreditformidlere findes ejendomskreditselskaber, som
erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler efter
lov om ejendomskreditselskaber, LBK nr 1539 af
18/11/2025.
De er relevante her, fordi de optræder i de samme sammenhænge som formidlere, og fordi de står i
registret under deres egen kategori.
Forskellen er, at et ejendomskreditselskab kan være den, der yder kreditten — ikke blot den,
der formidler den. Det ændrer, hvem din aftalepart er.
Den må ikke give indtryk af at være långiver, hvis den ikke er det. Den må ikke udelade
oplysninger om vederlag eller om, hvilke långivere den samarbejder med.
Og den må ikke markedsføre kredit uden de oplysninger, loven kræver — herunder de årlige
omkostninger i procent, når en rente eller et beløb nævnes.
Tilsynet med markedsføringen ligger hos Forbrugerombudsmanden, og et indgreb rammer alle, der
udsættes for markedsføringen — ikke kun den, der klagede.
Vederlaget og hvad det betyder for tilbuddene
Modtager formidleren et vederlag fra långiveren, er det en interesse i, hvor aftalen ender.
Varierer vederlaget mellem långivere, er interessen ikke neutral.
Det gør ikke formidlingen uredelig. Men det er en oplysning, der skal gives, og den er værd at
have, når man læser en liste over "de tilbud, vi har fundet".
Spørg konkret: får I det samme fra alle långivere, I samarbejder med? Svaret siger mere om
rækkefølgen end om prisen.
God skik-reglerne stiller krav om, at en virksomhed handler redeligt og loyalt over for
kunderne. Det er en generel standard, og den udmøntes i konkrete krav.
På formidlingsområdet betyder det blandt andet, at rollen skal være tydelig, at oplysninger
ikke må udelades, og at markedsføringen skal være retvisende.
Standarden er bred med vilje. Den fanger forhold, en detaljeret regel ikke ville nå — og den er
derfor det, en tilsynsmyndighed ofte griber til, når noget er misvisende uden at være en
overtrædelse af en bestemt paragraf.
Hvad tilsynet ikke gør
Det afgør ikke din konkrete sag. Finanstilsynet kan ikke træffe afgørelse i en tvist mellem dig
og en virksomhed, og det kan Forbrugerombudsmanden heller ikke.
Det, de gør, er at føre kontrol med, at reglerne overholdes — og at gribe ind over for
markedsføring eller praksis, der rammer flere end dig.
Vil du have en afgørelse i din egen sag, er vejen virksomheden selv og derefter
Det finansielle ankenævn.
Det, der ændrer sig 20. november 2026
Hovedparten af bestemmelserne i
LOV nr 1322 af 20/11/2025 anvendes fra den dato. Kredsen af
virksomheder med tilladelseskrav udvides, og oplysningskravene inden en aftale skærpes.
Oplysningerne om formidlerens rolle og vederlag hører til dem, der skal gives. En skærpelse
rammer derfor formidlingsleddet direkte.
Fremgangsmåden ændrer sig ikke: find ud af, hvem långiveren er, og hvilken rolle den anden part
har.
Afgørelser og påbud over for virksomheder offentliggøres som udgangspunkt af myndigheden selv,
med dato og begrundelse.
Det gælder også på formidlingsområdet. Er der truffet en afgørelse om en virksomhed, er den
offentlig og kan læses ved kilden.
Vi gengiver dem ikke og navngiver ingen virksomhed i negativ sammenhæng. En afgørelse har et
indhold og et tidspunkt, og en gengivelse på tredjepart kan mangle begge dele.
Find selskabsnavn og CVR-nummer i vilkårene eller i sidefoden, og slå selskabet op i Det
Centrale Virksomhedsregister på virk.dk.
Slå det op i Finanstilsynets register og læs kategorien, hvis der er en. Er der ingen, så spørg
skriftligt: hvilken rolle har I, efter hvilken lov, og hvem er långiveren?
Og læs, hvad du giver samtykke til, inden du udfylder. Det afgør, hvor dine oplysninger ender.
Offentlig forbrugerinformation ligger på
forbrug.dk.
Loven stiller krav både til virksomheden og til de personer, der leder den. Ledelsen skal
vurderes egnet og hæderlig, og virksomheden skal opfylde krav til organisation og
ansvarsforsikring.
Det er baggrunden for, at feltet er begrænset, og for at en tilladelse på dette område er en
meningsfuld oplysning frem for en formalitet.
Hvilke virksomheder der har den, fremgår af Finanstilsynets
virksomhedsregister under den relevante kategori. Vi gengiver
ikke listen — den ændrer sig, og registret er kilden.
Tre spørgsmål, der skærer igennem
Er I långiver eller formidler? Hvem betaler jer, og får I det samme fra alle? Og hvor mange
virksomheder modtager min ansøgning?
Alle tre skal kunne besvares kort, og alle tre skal oplyses i forvejen efter reglerne.
Kan de ikke besvares skriftligt, er det ikke nødvendigvis en overtrædelse — men det er en
oplysning om, hvor gennemskueligt forløbet er.
Sammenfattet
Spørgsmålet om regler for låneformidling begynder med et modspørgsmål: formidler af hvad?
Boligkredit har sin egen lov og sin egen kategori; forbrugslånsformidling er reguleret gennem
kreditaftaleloven, god skik og markedsføringsloven.
Tilladelseskravet efter lov om forbrugslånsvirksomheder rammer den, der udbyder kredit — ikke
den, der formidler den. Fravær i registret er derfor et dårligt signal at læse på her.
Det, der altid gælder, er oplysningspligterne: rollen, vederlaget og samarbejdspartnerne. Og at
hverken Finanstilsynet eller Forbrugerombudsmanden afgør din konkrete sag.
