Indskydergaranti

Indskydergarantifonden hedder i dag Garantiformuen

Navnet indskydergarantifonden bruges stadig i daglig tale, men ordningen hedder Garantiformuen. Den hed tidligere Garantifonden for Indskydere og Investorer, forkortet GII, og det er de navne, man møder i ældre tekster.

Grundlaget er lov om en indskyder- og investorgarantiordning, LBK nr 39 af 09/01/2024.

Hvad ordningen dækker

Garantiformuen dækker indestående i pengeinstitutter, hvis instituttet går konkurs eller sættes under rekonstruktion. Formålet er, at almindelige indskydere ikke mister deres penge, når et institut krakker.

Dækningen er et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder pr. institut. Bemærk at beløbet er fastsat i euro — den kroneværdi, der ofte citeres, er derfor en omregning, der bevæger sig med kursen, og ikke et fast tal i loven.

Visse indskud har udvidet dækning. Det gælder blandt andet beløb, der stammer fra salg af en privat bolig, og visse pensionsordninger. Reglerne for dem står i loven og er mere detaljerede end hovedreglen.

Dækning ved bankkrak: hvad der sker

Går et institut ned, er det ikke indskyderen, der skal gøre noget først. Ordningen træder i kraft, og udbetaling sker efter de frister, der er fastsat.

Det er værd at vide, fordi den almindelige bekymring — at man selv skal nå at flytte pengene — ikke er den måde, ordningen er bygget på. Sikkerheden ligger i selve ordningen, ikke i reaktionshastighed.

Sikkerhed for opsparing: hvad dækningen ikke er

Den dækker indskud. Den dækker ikke tab på investeringer: falder værdien af værdipapirer, er det en markedsrisiko, og den er ikke omfattet.

Den gælder desuden pr. institut. Har du konti i to institutter, tæller de hver for sig — men har du flere konti i det samme institut, lægges de sammen inden for grænsen.

Og den er knyttet til institutter, der tager imod indskud. En virksomhed, der alene låner ud, har ingen indskud og dermed heller ingen indskydergaranti.

Hvor du tjekker det

Om et institut er omfattet, følger af, hvilken tilladelse det har. Det fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister.

Er instituttet udenlandsk, kan dækningen ligge i en tilsvarende ordning i hjemlandet. Inden for EU bygger ordningerne på det samme direktiv, men administrationen er national — og det er værd at afklare, hvor dækningen ligger, før man indskyder større beløb.

Fælles konti og flere navne

Står en konto i to navne, behandles den som udgangspunkt sådan, at hver indehaver har sin andel, og andelen tælles med under den enkeltes grænse. To personer med en fælles konto er altså ikke begrænset til det samme beløb som én person.

Omvendt hjælper det ikke at fordele penge på flere konti i det samme institut. Grænsen gælder pr. institut og pr. indskyder, og konti i samme institut lægges sammen.

Driver flere brands fælles tilladelse, kan de tælle som ét institut. Det er værd at afklare, hvis man bevidst spreder større beløb — og spørgsmålet kan stilles direkte til instituttet.

Udbetaling og frister

Ordningen har frister for, hvornår dækkede indskud skal stilles til rådighed. De er fastsat i loven, og de er korte netop for at undgå, at almindelige mennesker står uden adgang til deres penge, mens en konkursbehandling står på.

Det praktiske forløb styres af ordningen og af kurator, ikke af den enkelte indskyder. Man skal altså ikke selv anmelde et krav for at være dækket inden for grænsen.

Beløb ud over grænsen er derimod et almindeligt krav i boet, og hvad der kommer ud af det, afgøres af, hvad boet indeholder. Det er forskellen på at være dækket og at have et krav.

Er beløbet stort og midlertidigt — for eksempel provenuet fra et boligsalg, der venter på at blive brugt — findes der som nævnt regler om udvidet dækning i en periode. De er tidsbegrænsede og knyttet til bestemte situationer, så det er værd at læse dem i loven frem for at regne med, at et stort indestående er dækket, fordi det er midlertidigt.

Er kontoen en erhvervskonto, gælder ordningen også, men grænsen følger den juridiske enhed. Et selskab og dets ejer er to indskydere, og deres konti tælles derfor hver for sig.

Har du samtidig et lån i det samme institut, forsvinder det ikke. Gælden består og skal betales til den, der overtager fordringen — og den modregnes ikke uden videre i et indskud, medmindre vilkårene giver adgang til det.