Største banker i danmark: fire mål, fire rækkefølger
Størrelse er en faktuel egenskab, og den kan måles. Problemet er, at den kan måles på mindst
fire måder, og at de ikke giver samme resultat.
Balancen er summen af alt, hvad instituttet har på bøgerne. Udlånet
er, hvor meget der er lånt ud. Indlånet er, hvor mange penge kunderne har stående.
Antallet af kunder er noget helt fjerde, og det offentliggøres ikke altid.
Et institut kan være stort på indlån og mindre på udlån, eller omvendt. Et institut med mange
private kunder og små engagementer kan have flere kunder end et med færre, men større,
erhvervskunder — og alligevel en mindre balance.
Derfor er spørgsmålet "hvem er størst" ikke færdigt, før man har sagt, hvad man måler. Et svar
uden den oplysning er ikke forkert; det er bare ikke efterprøveligt.
De største banker i danmark: hvor tallene står
To kilder rummer tallene, og de svarer på hver sit niveau.
Institutternes egne regnskaber er offentlige og kan hentes i Det Centrale
Virksomhedsregister på virk.dk. De rummer balancen, udlånet,
indlånet og noterne til dem, og de er reviderede.
Nationalbankens data og statistik rummer
sektoren som helhed: samlet udlån og indlån, fordelingen på typer, og udviklingen over tid.
Statistikbanken bag den serverer tabeludtræk frem for en fast side.
Begge er dateret. Det er hele forskellen på dem og en liste på en tredjepartsside, hvor det
sjældent fremgår, hvilket år tallene stammer fra.
Banker i danmark efter størrelse: hvorfor vi ikke opstiller rækken
Fordi rækkefølgen afhænger af, hvad man måler, og fordi den ændrer sig, uden at en publiceret
liste ændrer sig med den.
Fusioner er almindelige på dette marked. To institutter, der står som nummer syv og nummer
tolv i dag, kan være ét institut om et år — og den liste, der beskrev dem hver for sig, bliver
ikke forkert på en måde, læseren kan se.
Vi rangerer desuden ikke noget sted på dette site. Der er hverken karakterer, stjerner eller
anbefalinger, og hvor navne overhovedet står i en oversigt, står de alfabetisk.
Det, der kan lade sig gøre, er at beskrive hvordan du selv trækker tallet, og hvad det
betyder, når du har det.
Danmarks største pengeinstitutter og koncernstrukturen
En del af det, der ligner selvstændige institutter, er brands under et større. Det ses ikke på
navnet, men på CVR-nummeret, som to brands under samme selskab deler.
Det har betydning for enhver opgørelse. Tælles brands, bliver listen længere; tælles selskaber,
bliver den kortere. Og for indskydergarantien er det selskabet, der tæller: konti i to brands under
samme institut lægges sammen inden for grænsen.
Derfor er det værd at slå CVR-nummeret op, inden man konkluderer noget om spredning. To navne er
ikke nødvendigvis to institutter.
Største banker i danmark finanstilsynet: hvad registret bidrager med
Finanstilsynets virksomhedsregister indeholder ikke
størrelser. Det svarer på, hvem der har hvilken tilladelse — ikke på, hvor stor virksomheden er.
Det er stadig det første opslag, fordi det afgør, om virksomheden overhovedet er et
pengeinstitut. Størrelsen kommer bagefter, fra regnskabet.
Tilsynet udpeger til gengæld de institutter, der er systemisk vigtige, og den udpegning bygger
blandt andet på størrelse. Den er en konstatering af betydning for økonomien — ikke en
kvalitetsvurdering og ikke en rangordning af, hvem der passer til en kunde.
10 største banker i danmark og 20 største banker i danmark
De to afgrænsninger findes, fordi runde tal er nemme at huske, og ikke fordi der sker noget
særligt mellem nummer ti og nummer elleve.
På et koncentreret marked som det danske ligger forskellen mellem de øverste pladser i
milliarder, og mellem de nederste pladser på en tyve-liste i beløb, der kan skifte fortegn fra år
til år. Et skift fra plads 18 til plads 21 kan være støj.
Vil du alligevel have en afgrænsning, er den ærlige fremgangsmåde at vælge en grænse
frem for et antal: alle institutter med en balance over et bestemt beløb, opgjort samme år. Så er
kriteriet synligt, og listen kan efterprøves.
Hvad størrelse ikke siger noget om
Ikke prisen. Prislisterne er offentlige, og de kan sammenlignes direkte, blandt andet gennem de
tjenester, sektoren selv driver og beskriver i sin
vejledning om at sammenligne bankernes priser.
Ikke sikkerheden for dine penge. Indskydergarantien dækker det samme beløb i et lille som i et
stort institut efter
lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Ikke om du kan låne. Det afgøres af kreditvurderingen, og den ser på din økonomi, ikke på
instituttets balance.
Og ikke hvordan du bliver behandlet. Det er et spørgsmål, der besvares i vilkårene og i de
afgørelser, ankenævnet offentliggør — ikke i et regnskab.
Antallet af institutter bevæger sig nedad
Retningen på det danske marked har i mange år været den samme: færre og større enheder. Mindre
sparekasser og andelskasser er blevet lagt sammen eller overtaget.
Det betyder, at enhver opgørelse af feltet har en kortere holdbarhed, jo længere ned ad listen
den går. De øverste pladser skifter sjældent; de nederste skifter, fordi institutterne
forsvinder.
Drivkræfterne er velkendte: faste omkostninger til it, regulering og compliance falder tungere
på en lille balance end på en stor. Det er ikke en vurdering af, om udviklingen er ønskelig — det
er en beskrivelse af, hvorfor en liste forældes nedefra.
Systemisk vigtige institutter og størrelse
Udpegningen som systemisk vigtigt bygger blandt andet på størrelse, men den er ikke en liste
over de største. Kriterierne rummer også, hvor stor en del af udlånet og indlånet i økonomien et
institut står for, og hvor svært det ville være at undvære.
Konsekvensen er skærpede kapitalkrav og krav om planer for genopretning og afvikling. Formålet
er systemets stabilitet, ikke den enkelte kundes forhold.
Hvilke institutter der aktuelt er udpeget, fremgår af Finanstilsynet. Vi gengiver ikke
udpegningen, fordi den ændrer sig, og fordi vi ikke navngiver virksomheder i lister.
Hvad et regnskab faktisk indeholder
Hovedtallene står forrest: balancesum, udlån, indlån, egenkapital og årets resultat. Det er dem,
enhver opgørelse af størrelse bygger på.
Noterne er det sted, hvor tallene bliver forståelige. Der står, hvordan udlånet fordeler sig på
private og erhverv, hvad nedskrivningerne dækker, og hvilke poster der er engangsforhold.
Et regnskab er revideret, og det er dateret. De to egenskaber gør det til en anden slags kilde
end en opgørelse på en hjemmeside — ikke fordi tallene nødvendigvis er anderledes, men fordi de kan
efterprøves og placeres i tid.
Filialer og institutter uden dansk tilladelse
Et institut fra et andet EU-land kan drive virksomhed her gennem en filial eller direkte fra
hjemlandet. Filialen har ikke sin egen danske tilladelse og aflægger ikke nødvendigvis et dansk
regnskab.
Det betyder, at en opgørelse baseret på danske regnskaber ikke nødvendigvis rummer dem — og at
et navn, mange kender, kan mangle i en liste uden at det er en fejl.
Det er en af grundene til, at forskellige opgørelser af det samme marked kan have forskellig
længde. Afgrænsningen er en beslutning, og den bør stå på listen.
Når to institutter bliver ét
Fusioner og opkøb er almindelige. Et institut kan vokse betydeligt fra et år til det næste, uden
at der er sket noget i den daglige drift.
Det har to konsekvenser for en opgørelse. Rækkefølgen kan flytte sig markant, og
sammenligningstal fra tidligere år beskriver en anden enhed end den nuværende.
Derfor er det værd at læse, om et regnskab indeholder en fusion, inden man konkluderer noget om
vækst. En balance, der er fordoblet, kan være to balancer lagt sammen.
Hvad forskellen på stor og lille betyder i praksis
Et stort institut har typisk flere selvbetjeningsløsninger, flere specialister og en bredere
produktpalet. Et mindre har typisk færre led og kortere vej til en beslutning.
Ingen af delene er en fordel i sig selv. Det afhænger af, hvad du bruger din bank til — og det
er et spørgsmål, ingen opgørelse af balancer kan besvare for dig.
Det, der er ens, er rammerne: reglerne om kreditvurdering og oplysning, tilsynet, og
indskydergarantien inden for dækningsgrænsen. De følger ikke størrelsen.
Hvorfor tallene ikke står på denne side
Det ville være nemt at skrive dem ind, og de ville være rigtige i nogle måneder. Derefter ville
de være forkerte på en måde, ingen læser kan se, fordi siden ville se ens ud.
Det er den samme grund, som gælder for listen over institutter. En kopi arver kildens indhold,
men ikke dens dato — og en oplysning uden dato kan ikke bruges til noget, der skal
efterprøves.
Sådan trækker du tallet selv
Beslut først, hvad du måler: balance, udlån eller indlån. Notér året. Hent regnskaberne for de
institutter, du vil sammenligne, og læs tallet i hovedtallene.
Vær opmærksom på, om tallet er for koncernen eller for instituttet alene. De to kan være
markant forskellige, og de blandes ofte sammen i gengivelser.
Skriv datoen ved siden af tallet. Det er den ene ting, der gør din egen opgørelse bedre end de
fleste, du kan finde færdiglavet.
