ÅOP

ÅOP sammenligning

ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Det samler renter og gebyrer over hele løbetiden i ét tal, og det er beregnet efter fælles regler netop for at kunne sammenlignes.

Derfor er det det ene tal, der gør to tilbud sammenlignelige — og derfor er det også det tal, der skal stå i markedsføringen.

Sammenlign lån: forudsætningen de fleste overser

ÅOP kan kun sammenlignes mellem lån med samme beløb og samme løbetid. Er de ikke ens, sammenligner man to forskellige aftaler, og tallet holder ikke.

Det er en reel begrænsning. Et lån på 20.000 kr. over et år og et på 60.000 kr. over fem år kan have samme ÅOP og alligevel koste vidt forskellige beløb i kroner.

Derfor er den mest ærlige enkeltstørrelse ofte den samlede tilbagebetaling: hvad du i alt kommer af med, opgjort i kroner. Det tal kan ikke pyntes af en løbetid.

Kreditomkostninger: hvad der er med, og hvad der ikke er

De samlede kreditomkostninger dækker alt, du betaler ud over det lånte beløb — renter og gebyrer lagt sammen over løbetiden.

Det, der ikke indgår, er omkostninger ved misligholdelse: rykkergebyrer, morarenter og inddrivelse. De opstår kun, hvis noget går skævt, og de kan let blive den dyreste del af en aftale, der ikke forløber som aftalt.

Det er derfor værd at læse to ting i stedet for én: ÅOP for det normale forløb, og vilkårene for hvad der sker ved for sen betaling.

ÅOP loft og det såkaldte renteloft

Der findes to lofter i dansk ret, og de rammer hver sit sted.

ÅOP-loftet. En kreditaftale må ikke indgås, hvis ÅOP overstiger 35 procent. Ordet er værd at bemærke: præcis 35,00 er altså lovligt, og den rigtige formulering er "højst 35 procent" — ikke "under 35 procent".

Omkostningsloftet. De samlede omkostninger må ikke overstige 100 procent af kreditbeløbet. Låner du 10.000 kr., må du altså aldrig skulle betale mere end 20.000 kr. tilbage.

Der er derimod ikke et selvstændigt loft over den nominelle rente. Det, folk kalder et renteloft, er i praksis ÅOP-loftet, og det binder renten indirekte, fordi renten indgår i ÅOP. Forbrugerombudsmanden beskriver begge lofter.

Hvor du finder tallet

I oplysningerne, du skal have inden aftalen indgås. De gives efter kreditaftaleloven på et standardiseret skema, så to tilbud kan holdes op mod hinanden.

Bed om skemaet, hvis det ikke gives af sig selv. To skemaer ved siden af hinanden besvarer spørgsmålet hurtigere og mere præcist end to hjemmesider.

Og husk, at et "fra"-tal i en annonce ikke er dit tal. Det beskriver den laveste sats, nogen har fået — din afhænger af beløb, løbetid og kreditvurderingen.

Et regneeksempel

Antag to tilbud på 25.000 kr. Det ene løber over 12 måneder, det andet over 36. Begge oplyser den samme årlige sats.

Alligevel er det korte lån billigst opgjort i kroner, fordi omkostningerne løber i kortere tid. Det lange har til gengæld den laveste månedlige ydelse. Det er ikke en fejl i tallet, men en konsekvens af, at satsen er årlig — den siger, hvad et år koster, ikke hvad hele aftalen koster.

Den brugbare fremgangsmåde er derfor at lægge beløb og løbetid fast først og bede om tallet på netop den kombination. Så kan to tilbud holdes op mod hinanden, og så kan procenten oversættes til et kronebeløb, der kan efterprøves.

Når tallet ikke står nogen steder

Den, der udbyder kredit til forbrugere, skal oplyse det, og det gælder også i markedsføring, hvor der nævnes en rente eller et beløb. Mangler det, er det ikke en detalje, der er glemt.

Det samme gælder, hvis tallet kun findes i en fodnote med andre forudsætninger end dine. Forudsætningerne hører med: en procent uden beløb og løbetid kan ikke efterprøves og kan derfor heller ikke sammenlignes med noget.

Bed i så fald om oplysningerne skriftligt, inden du binder dig. Det er ikke en usædvanlig anmodning — den kan besvares med ét skema, og skemaet er i forvejen noget, der skal udleveres.

Og vær opmærksom på rækkefølgen: oplysningerne skal gives inden aftalen indgås, ikke sammen med den underskrift, der binder dig.