Leasingselskaber: hvad de er, og hvad de ikke er
Et leasingselskab stiller et aktiv til rådighed mod betaling over en aftalt periode. Selskabet
ejer aktivet undervejs, og brugsretten er det, der betales for.
Det er den grundlæggende forskel fra et lån. Ved et lån får du penge og køber selv; ved leasing
får du adgang til en ting, og ejendomsretten overgår ikke, medmindre aftalen udtrykkeligt åbner
for det til sidst.
Forskellen har betydning for, hvilke regler der gælder, hvem der hæfter for hvad, og hvad der
sker, hvis noget går galt undervejs.
Registrering er ikke det samme som tilladelse
Her ligger den vigtigste oplysning på denne side, og den forveksles konstant.
En virksomhed, der driver finansiel leasing, skal lade sig registrere hos
Finanstilsynet efter hvidvasklovens § 48, stk. 1 og 2.
Finanstilsynet beskriver selv kravet og de aktiviteter, der udløser det, på siden om
registrering efter § 48. I forbindelse med registreringen
vurderes ledelsen og de reelle ejere.
Det er en registrering efter hvidvaskreglerne. Det er ikke en tilladelse til at udbyde
kredit til forbrugere, og det er ikke en godkendelse af virksomhedens produkter eller priser.
Forskellen er svær at se udefra, fordi begge dele fører til, at virksomheden optræder i
Finanstilsynets register. Det, der afgør hvad du kigger på, er hvilken kategori rækken står under —
og det felt er værd at læse, før man konkluderer noget.
Leasing udbydere: hvor de står
Tre registre er relevante, og de besvarer hvert sit spørgsmål.
Det Centrale Virksomhedsregister svarer på, om selskabet findes, hvem der leder det, og hvem der
er indberettet som reelle ejere. Finanstilsynets
virksomhedsregister svarer på, hvilken registrering eller
tilladelse virksomheden har. Og for køretøjer har Motorstyrelsen sin egen godkendelse af den
enkelte leasingaftale, som er noget helt tredje.
Ingen af dem svarer på, hvad en aftale koster. Det står i aftalen.
Leasingselskaber i danmark: derfor ingen liste her
Kredsen er bred og bevægelig. Den rummer selskaber ejet af bankkoncerner, af bilimportører og af
producenter, og den rummer mindre, uafhængige selskaber — og en del af dem driver også andet end
leasing.
En gengivet liste ville derfor være både ufuldstændig og forældet, uden at det kunne ses. Vi
rangerer heller ikke, og der er hverken karakterer eller anbefalinger nogen steder på dette
site.
Det, der kan lade sig gøre, er at forklare hvad du kigger efter, når du står med et konkret
selskab: hvilken kategori det står under i registret, hvem der ejer det, og hvad der står i den
aftale, du bliver bedt om at underskrive.
Operationel og finansiel leasing
De to former ligner hinanden i hverdagen og fordeler risikoen forskelligt.
Operationel leasing minder om leje. Selskabet bærer risikoen for, hvad aktivet
er værd ved periodens udløb, og du afleverer det tilbage. Service og vedligehold er ofte lagt ind i
ydelsen.
Finansiel leasing ligner en finansiering. Du bærer i praksis det meste af
risikoen og omkostningerne i perioden, aftalen løber over det meste af aktivets levetid, og der er
ofte aftalt en restværdi.
Skellet er ikke kosmetisk. Det afgør, hvem der hæfter for værditab, hvordan aftalen behandles
regnskabsmæssigt i en virksomhed, og — som ovenfor — om selskabet skal registreres efter
hvidvaskreglerne.
Leasingselskaber biler og billeasing udbydere
Biler er den form, de fleste privatpersoner møder. Der betales en førstegangsydelse og derefter
en månedlig ydelse, og bilen afleveres, når perioden slutter.
Tre vilkår afgør det meste af, hvad forløbet ender med at koste.
Kilometergrænsen, fordi overskridelse afregnes pr. kilometer.
Standen ved aflevering, fordi skader og slid ud over det aftalte opgøres
særskilt. Og vilkårene for førtidigt ophør, som sjældent er billige.
Dertil kommer forsikring. Selskabet ejer bilen og stiller normalt krav til dækningen, og om
præmien betales af dig eller indgår i ydelsen, afgør, hvad den oplyste månedlige udgift i
virkeligheden dækker.
Forholdsmæssig registreringsafgift
Et køretøj, der leases ud, kan afgiftsberigtiges forholdsmæssigt: der betales afgift for den
periode, køretøjet er leaset, frem for den fulde registreringsafgift.
Satserne er offentlige og fremgår af Motorstyrelsens side om
leasing. Afgiften udgør 2 procent af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned for
et køretøj på 0-3 måneder, 1 procent pr. påbegyndt måned for over 3 og til og med 36 måneder, og
0,5 procent pr. påbegyndt måned derefter. Staten lægger et rentetillæg oveni, beregnet af
restafgiften.
Ordningen kræver, at Motorstyrelsen godkender den konkrete aftale på forhånd. Det er
leasingselskabet, der søger — men det er værd at vide, at godkendelsen findes, fordi den er en
forudsætning for, at bilen må køre på de vilkår.
Krav til leasingaftalen
Motorstyrelsen stiller konkrete krav til, hvad en aftale skal indeholde, når der søges om
forholdsmæssig afgift. Aftalen skal være indgået på markedsmæssige vilkår og skal blandt andet
indeholde det fulde aftalegrundlag, underskrift fra begge parter, oplysninger der identificerer
køretøjet, navn, adresse og CVR-nummer på leasingvirksomheden, oplysninger om ydelser og
depositum, præcise oplysninger om perioden, og om der er aftalt køberet eller købepligt.
Listen er nyttig ud over sit eget formål: den er en god tjekliste for, om en aftale overhovedet
er fuldstændig. Mangler et af punkterne i det, du får forelagt, er det et rimeligt spørgsmål at
stille, inden der skrives under.
Leasingselskaber erhverv
Erhvervsleasing bruges til biler, maskiner, it og andet udstyr. Motivet er som
regel likviditet: aktivet kan tages i brug uden at binde kapital i et køb.
Reglerne er andre end for forbrugere. Den beskyttelse, en forbruger har efter
kreditaftaleloven, gælder ikke uden videre, når aftalen indgås
som led i erhverv. Til gengæld er der større aftalefrihed — hvilket betyder, at vilkårene skal
læses, fordi de ikke er udfyldt af beskyttelsespræceptive regler.
Behandlingen i regnskabet afhænger af, hvilken form aftalen har, og det er et spørgsmål til en
revisor frem for til leasingselskabet.
Når leasing i realiteten er kredit
En aftale, der reelt finansierer et køb — for eksempel med en købepligt til sidst — kan være
omfattet af reglerne om kredit til forbrugere, selv om den kaldes leasing.
Det er en vurdering af indholdet frem for af overskriften. Er den omfattet, følger der
oplysningskrav, krav om kreditvurdering og de rettigheder, der ellers gælder ved kredit.
Spørgsmålet kan stilles direkte: er dette en kreditaftale efter kreditaftaleloven? Svaret bør
gives skriftligt, fordi det afgør, hvilke regler forløbet kører efter. Og fra den
20. november 2026 udvides kredsen af virksomheder, der skal have tilladelse, ved
LOV nr 1322 af 20/11/2025.
Restværdi: hvem bærer risikoen
Mange aftaler regner med en restværdi — hvad aktivet forventes at være værd ved
periodens udløb. Jo højere restværdi, jo lavere ydelse undervejs.
Spørgsmålet er, hvem der betaler, hvis værdien viser sig at være lavere. Er restværdien
garanteret af dig, kan der komme en regning til sidst. Er den ikke, ligger risikoen hos
selskabet.
Det står i aftalen, og det er sammen med kilometergrænsen det vilkår, der oftest overrasker. Få
det bekræftet skriftligt, inden der skrives under.
Største leasingselskaber danmark: hvad "størst" måler
Størrelse kan opgøres på flere måder — antal kontrakter, samlet aktivmasse, omsætning — og de
giver ikke samme rækkefølge.
Oplysningerne findes i selskabernes offentlige regnskaber, som kan hentes i Det Centrale
Virksomhedsregister. Vi opstiller ingen rækkefølge, dels fordi den afhænger af, hvad man måler,
dels fordi den ikke siger noget om, hvad din aftale kommer til at koste.
Det, der afgør din pris, er aktivet, perioden, kilometerforbruget og restværdien. Ikke
selskabets størrelse.
Kilometergrænsen
Grænsen er det vilkår, der oftest koster penge bagefter, og det er samtidig det letteste at
regne på inden.
Tag det antal kilometer, du reelt kørte sidste år, læg en margin til, og gang op med periodens
længde. Ligger aftalens grænse under det tal, er merprisen ikke en risiko — den er en udgift, der
bare ikke står i ydelsen endnu.
Prisen pr. kilometer over grænsen står i aftalen, og nogle aftaler godskriver kilometer, der
ikke bliver kørt. De to satser er sjældent ens, og forskellen er værd at kende, inden man vælger
den lave grænse for at få ydelsen ned.
Hvem du har aftalen med
Ved billeasing er der ofte tre parter involveret: forhandleren, der formidler, leasingselskabet,
der ejer bilen, og eventuelt en importør bag begge.
Din aftalepart er leasingselskabet. Det er selskabets navn og CVR-nummer, der står i aftalen,
og det er dem, kravene skal rettes mod — også når hele forløbet er foregået hos forhandleren.
Det er værd at notere sig, inden der opstår uenighed. En henvendelse til den forkerte part
koster tid, og tid er sjældent noget, man har meget af, når en bil står stille.
Ved periodens udløb
Afleveringen er det sted, hvor uenigheder oftest opstår. Aktivet gennemgås, og afvigelser fra
det aftalte afregnes.
Det, der hjælper, er dokumentation fra starten: billeder og en beskrivelse af standen ved
overtagelsen, og en kopi af det aftalte om slid. Uden den er det svært at have en holdning til en
opgørelse.
Er der uenighed bagefter, gælder de almindelige regler om aftaler. Er du forbruger, kan en
klage over en finansiel aftale i visse tilfælde indbringes for
Det finansielle ankenævn — men den rigtige første adresse er
altid selskabet selv, skriftligt.
Og husk, hvad denne side ikke har svaret på: hvilket selskab du skal vælge. Det gør vi ikke på
nogen side. Det, siden kan, er at gøre forskellen mellem en registrering og en tilladelse synlig,
og at pege på de vilkår, der afgør prisen — kilometergrænsen, restværdien og vilkårene for at komme
ud af aftalen før tid.
Hvad ydelsen består af
En leasingydelse rummer typisk tre dele: afskrivningen på aktivet i perioden, en
finansieringsomkostning, og eventuelle serviceydelser, der er lagt ind i aftalen.
Det gør sammenligning sværere end ved et lån, fordi to aftaler kan indeholde forskellige ting
til den samme månedlige pris. Den ene kan omfatte service, forsikring og dæk; den anden kun
brugsretten.
Den fremgangsmåde, der virker, er at opgøre den samlede udgift over hele perioden —
førstegangsydelse plus alle ydelser plus det, du forventer selv at betale — og derefter notere,
hvad der er inkluderet. To tal og en liste gør aftaler sammenlignelige. En månedlig ydelse alene
gør det ikke.
Førstegangsydelse og depositum
De to ord bruges i flæng, men de er ikke det samme. En førstegangsydelse er en betaling for
brugsretten, der er trukket frem i tid. Et depositum er en sikkerhed, der som udgangspunkt skal
tilbage, når aftalen er afviklet.
Forskellen betyder noget, hvis aftalen ophører før tid, og den betyder noget, hvis selskabet
kommer i økonomiske vanskeligheder. Et depositum er dit, indtil det modregnes i noget aftalt; en
forudbetalt ydelse er betalt.
Det er derfor værd at få skrevet, hvad beløbet er, og hvad der udløser en tilbagebetaling. Står
der ikke noget om det, er det et af de spørgsmål, der bør stilles, inden der underskrives.
Når aftalen skifter hænder
Leasingaftaler kan overdrages. Selskabet kan sælge porteføljen videre, og så er det en ny part,
ydelserne skal betales til, uden at indholdet af aftalen ændrer sig.
Du skal have besked, når det sker. Vilkårene står fast: periode, ydelse, kilometergrænse og
betingelser for aflevering er de samme som før. Det, der ændrer sig, er navnet på modtageren og
hvem der skal kontaktes.
En henvendelse fra et ukendt selskab om en aftale, man mener at have hos en anden, er derfor
ikke nødvendigvis en fejl — men det er en situation, hvor det er rimeligt at bede om
dokumentation for, at overdragelsen har fundet sted, før man ændrer betalingsoplysninger.
Leasing eller køb på kredit
De to løsninger ligner hinanden på kontoudtoget og adskiller sig i alt andet.
Ved et køb på kredit ejer du tingen og har en gæld. Du kan sælge den, du bærer værditabet, og
du kan indfri lånet. Ved leasing ejer du ingenting, du bærer typisk ikke værditabet ved
operationel leasing, og du kan sjældent komme ud af aftalen uden omkostninger.
Prisen kan ikke sammenlignes direkte, fordi de to ikke leverer det samme. Den eneste
sammenligning, der giver mening, er den samlede udgift over den periode, du faktisk skal bruge
aktivet — og for købet skal restværdien på det tidspunkt trækkes fra.
For en virksomhed kommer likviditet og regnskabsmæssig behandling oveni, og det er et spørgsmål
til en revisor.
Forsikring og skader
Selskabet ejer aktivet og stiller normalt krav til, hvordan det er forsikret. Ved biler er det
typisk en kaskoforsikring med en bestemt selvrisiko.
Om præmien betales af dig eller er lagt ind i ydelsen, afgør, hvad den oplyste månedlige udgift
i virkeligheden dækker. To tilbud med samme ydelse er ikke ens, hvis kun det ene indeholder
forsikringen.
Ved skade er det værd at vide på forhånd, hvem der anmelder, hvem der vælger værksted, og hvad
der sker, hvis aktivet ikke kan repareres. Et totalskadet aktiv afslutter ikke nødvendigvis
aftalen af sig selv, og opgørelsen i den situation står i vilkårene.
Periodens længde
Længden er ikke kun et spørgsmål om ydelse. Den afgør, hvor stor en del af aktivets værditab du
betaler, og hvor længe du er bundet.
En kort periode giver en høj ydelse og lille binding. En lang giver det modsatte, og den øger
sandsynligheden for, at behovet når at ændre sig undervejs — et jobskifte, en flytning, en familie,
der vokser.
Fordi ophør før tid sjældent er billigt, er periodens længde reelt et spørgsmål om, hvor sikker
du er på de næste år. Det er værd at afveje separat frem for at lade det følge af, hvilken ydelse
der ser pænest ud.
Fem spørgsmål, inden du underskriver
Hvad er den samlede udgift over hele perioden, opgjort i kroner? Hvad er inkluderet, og hvad
skal jeg selv betale?
Hvad koster en overskridelse af kilometergrænsen, og hvordan opgøres stand ved aflevering? Hvem
bærer risikoen for restværdien?
Og hvad koster det at komme ud af aftalen før tid? Det sidste er det, der oftest ikke bliver
spurgt om, og det er det, der oftest bliver dyrt.
Svarene bør gives skriftligt. Ikke fordi et mundtligt svar nødvendigvis er forkert, men fordi
det ikke kan holdes op mod aftalen bagefter.
